Åh, Nokia . Mærket, der forbandt så mange mennesker tilbage i halvfemserne. Mærket, der steg så højt på mobilkommunikationsmarkedet, for kun at dykke til ufattelige lavpunkter i de sidste par år. Under det nye ejerskab af Foxconn og HMD global har det ikoniske mærke genoptaget sin produktion af feature-telefoner, forfædrene til nuværende mobile enheder. Da mange af jer er interesserede i at se, hvor denne nye vej vil føre det finske firma, besluttede vi at tage en pause fra vores sædvanlige anmeldelser af højteknologisk udstyr og modigt gå derhen, hvor få er gået før: vi testede Nokia 150 , en frisk En funktionstelefon, der ser ud til mindre end 30 USD. Lad os se, hvad denne baby kan, skal vi?

Emballage, design og byggekvalitet af Nokia 150

Før vi går videre, lad os besvare et simpelt spørgsmål: hvad i alverden er en "funktionstelefon"? Almindelig^(Plain) og smerteligt enkel, det er det stik modsatte af, hvad navnet antyder: en telefon uden nogen som helst funktioner. Det er telefonen, som dine teknologi-håbløse slægtninge bruger. Den telefon, som hipstere køber for at føle sig vintage. Det er den ene genstand, der er efterladt, efter at nogen bryder ind i din bil. Og alligevel er det telefonen, der har potentialet til at overleve alle andre elektroniske enheder, der findes, både med hensyn til batteri og overordnet udholdenhed. Nu hvor vi fik dette af vejen, og efter at have sat dine forventninger på jordniveau, lad os genoptage vores sædvanlige gennemgangsprocedure:

Telefonen kommer i en hvid æske, med billeder af telefonen fra forskellige vinkler på frontcoveret.

Æsken indeholder telefonen (i hvid, på vores testprøve), batteriet, mikro- USB - opladeren og manualen. Desværre var der intet headset inkluderet i pakken, vi modtog. Men afhængigt af hvor du bor, kan du finde en inkluderet.

Godt? Hvad ville du forvente af en telefon, der koster mindre end 30 dollars? En trådløs oplader? Telefonen har ikke engang WiFi -funktioner, men det kommer vi til om et øjeblik.

Den 550mA nominelle oplader er lille, både i output og størrelse, og i Nokia -traditionen er kablet ikke-aftageligt fra opladerenheden. Inden du får højgaflerne, skal du dog huske, at dette er en "funktionstelefon", så selv det faktum, at opladningsporten er i mikro-USB-format, er chokerende.

Telefonen kommer i to farver, kedelig sort og ekstremt hvid. Ja, jeg fandt på de navne, men du må indrømme, at de lyder ægte. Etuiet er lavet af polycarbonat, og det holder farven, selv når det er ridset, hvilket er en god ting, når man tager denne lille telefon i betragtning.

Hvor lille, spørger du? Den er 118 mm høj, 1,97 tommer (50,2 mm) bred og 0,53 tommer (13,5 mm) tyk. Hurtig gåde: hvad er hvidt, slankt, holdbart og vejer 3,99 ounce? Forkert^(Wrong) , svaret er iPhoneSE, som vi tidligere har anmeldt^{(previously reviewed)} og samtidig forelskede os i. Når vi vender tilbage til vores feature-telefon, vejer den kun 2,85 ounce eller 81 gram med det aftagelige batteri inkluderet (tag det, iPhone), så den er rimelig let. Telefonen føles endnu mindre på grund af dens afrundede hjørner og, kombineret med teksturen af ​​etuiet, giver det et meget glat stykke gammel teknologi.

Når du kommer fra en smartphone, vil du opdage, at forsiden af ​​telefonen har disse mærkelige ting under skærmen, og en hurtig internetsøgning^(Internet) vil fortælle dig, at de kaldes "knapper" eller "taster". Tastaturet lyser op, når det bruges (jeg ved det, fantastisk), og knapperne er rimelig nemme at trykke på. Knappen i midten fungerer som et joystick, men der er ingen chance for, at du vil være i stand til at bruge den korrekt, medmindre du har små hænder (prøver hårdt på ikke at indsætte en Donald Trump - joke her).

Den 2,4 tommer store skærm er den dominerende funktion på forsiden af ​​telefonen. Bortset fra Nokia - logoet, højttalergitteret og mikrofonen, finder du ikke andre funktioner på forsiden af ​​Nokia 150 (min selfie-afhængighed lider meget, men det er alt sammen i videnskabens navn). Selvfølgelig skal du ikke forvente eksotiske funktioner som en lys- og nærhedssensor eller endda denne meget avancerede funktion kaldet "meddelelses- LED ." Hvor tror du, du er? I det 21. århundrede?

Bunden og siderne af telefonen er lige så hvide som funktionsarket, uden volumenvippere eller andre ting, der forstyrrer telefonens slanke design.

Toppen af ​​telefonen rummer mikro-USB-opladningsporten og hovedtelefonstikket, mens bagsiden af ​​telefonen rummer højttalergitteret, VGA -kameraet og en blitz.

Inden jeg går videre til næste kapitel, vil jeg lige tilføje det faktum, at bagcoveret er aftageligt, ligesom batteriet. Når du har fjernet begge, vil du være i stand til at få adgang til både SIM -kortpladsen (mini- SIM - størrelse, ikke mikro- eller nano - SIM ) og microSD-kortpladsen. Okay , fint, du kan tilføje microSD-kortpladsen som en funktion.

Telefondesignet er rent, enkelt og kan endda blive betragtet som attraktivt af nogle. Polycarbonatetuiet føles ok at røre ved, selvom det er glat. Nogle taster er for små og for tæt på hinanden til den gennemsnitlige bruger, men med øvelse og fingernegle vil du være i stand til at indtaste det nummer, du vil ringe til, korrekt. Det meste af ^{(The phone design is clean, simple and might even be considered appealing by some. The polycarbonate case feels okay to the touch, albeit being slippery. Some keys are too small and too close to one another for the average user, but with practice and fingernails, you'll be able to type correctly the number you want to call. Most of the )}tiden ^(time).

Hardwarespecifikationer^(Hardware) og softwaregrænseflade for Nokia 150

Nokia 150 har to versioner, en enkelt- SIM og^(SIM) en dual- SIM . Vi anmeldte single SIM- versionen, som kan prale af en lidt længere batterilevetid. Nu ved jeg ikke, hvad din definition af "langvarigt batteri" er, men hvis du kun har smartphone-erfaring, kan du overveje, at tre dage er fremragende batterilevetid. Hvis man sammenligner det med batterilevetiden på Nokia 150 , kan det medføre en åbenbaring: Den erklærede batterilevetid for Nokia 150 med et enkelt ^{(Nokia 150)}SIM -kort er 31 dage. Ja, en hel måned. Dual - SIM -varianten har en påstået batterilevetid på "kun" 25 dage. Vi vil teste dette i næste kapitel, men selvom det er det halve, kvalificerer detNokia 150 som en fremragende backup-telefon.

Selvfølgelig kan vi ikke tale om processorhastigheder og antallet af kerner, da Nokia -funktionstelefoner traditionelt drives af små finske gremlins. Hvad vi dog kan fortælle dig er, at Nokia 150 ikke har nogen intern hukommelse reserveret til mediefiler, så hvis du vil tage billeder eller lytte til MP3 -filer, skal du udstyre telefonen med et microSD-kort (op til 32 GB understøttet).

Skærmen er en forbløffende 2,4-tommer QVGA -skærm. Du læste det rigtigt, QVGA , hvilket betyder 240 gange 320 pixels. Selv skærmen på min printer har flere pixels end det! Da skærmen er ret lille, er pixeltætheden på 166 punkter pr. tomme sammenlignelig med iPhone. Nej, jeg mener ikke iPhone SE, jeg mener den originale iPhone, udgivet i 2007. Chokerende nok er skærmen på Nokia 150 i stand til at gengive farver, omend kun 65.000 (sammenlignet med 16 millioner eller mere, der vises fra denne århundrede kan gengive).

Det bagerste kamera har en opløsning på 640 gange 480 pixels. Med 0,3 megapixel er den eneste brug, jeg kan komme i tanke om for de billeder taget af Nokia 150 , et indrammet billede af en myres stue. Ja, jeg er lidt hård ved en telefon, der koster mindre end en klipning, men dette er kun begyndelsen, jeg lover, at jeg vil gøre det bedre i næste kapitel. Igen^(Again) , i betragtning af specifikationerne, nytter det ikke noget at tale om brændvidde eller variabel fokus, men i det mindste har den en blitz, der fungerer som en lommelygte. Yay! Kameraet kan optage videoer med 144 gange 176 pixels og 12 billeder i sekundet, som så med succes kan bruges som miniaturevideoer og ikke meget andet.

Og her, blandt den overflod af funktioner, som Nokia 150 forkæler os med, kommer et af de problemer, som jeg betragter som værende en dealbreaker: telefonen kan kun oprette forbindelse til dual-band 2,5G (900/1800 MHz ) netværk. Du siger måske "men hvorfor skulle den have brug for 3G eller mere, hvis den ikke har adgang til internettet^(Internet) ?" Nå, det er fordi nogle GSM -tjenesteudbydere har opgraderet deres infrastruktur til 3G og ikke længere har 2G-dækning. Dette er et stort problem, da det kan gøre telefonen næsten ubrugelig i nogle områder af verden. Hvad angår tilslutningsmuligheder, har enheden en Bluetooth 3.0 -adapter og kan også tilgås med et USB -kabel.

Batteriet er et aftageligt Li-Ion 1020 mAh batteri. For dem af jer, der havde Nokia -telefoner tidligere, er det det samme gamle BL-5C-batteri, som bruges i en række Nokia -funktionstelefoner. Den er i stand til at holde telefonen tændt i en hel måned på standby eller 22 timer, når den bruges til samtaler.

Når vi går videre til softwaremiljøet, bruger Nokia 150 platformen " Nokia Series 30+ ", og efter at have brugt telefonen i omkring to uger, formoder jeg, at "30+" kommer fra softwarens alder. Om år. Softwaren er øjeblikkeligt bekendt for alle, der nogensinde har brugt en Nokia -funktionstelefon, og tilbyder grundlæggende funktioner, såsom opkaldslog^(Call) , kontakter^(Contacts) , vækkeur^{(Alarm Clock)} , kalender^(Calendar) , beskeder^(Messaging) og lommeregner^(Calculator) . Den har også multimediefunktioner, såsom FM-radio (kun tilgængelig, når et headset er tilsluttet), MP3 -afspiller, kamera og fotogalleri, samt en videoafspiller og "Snake Xenzia," en dårlig gengivelse af Snake -spillet fra de gamle Nokias .

Med dets primære formål for øje, nemlig en backup-telefon og/eller en telefon til folk, der ikke kan eller vil håndtere en smartphone, gør softwaren, hvad den skal: Den giver grundlæggende funktioner uden fejl eller forsinkelser. Bortset fra Snake -spillet, men det vil vi dække i næste kapitel.

Telefonen har begrænsede muligheder og funktioner, som det er tradition for feature-telefoner. Batterilevetiden er fremragende, og softwaren er fejlfri (måske fordi den er så enkel, at ingen fejl kan passe i koden). Det eneste store problem er, at enheden ikke er 3G-kompatibel, og den vil være ubrugelig for nogle potentielle købere.^{(The phone has limited capabilities and functions, as is the tradition for feature phones. Battery life is excellent, and the software is bug-free (maybe because it's so simple that no bugs can fit in the code). The only major issue is that the device is not 3G capable and it will be useless for some potential buyers.)}

Virkelig ydeevne af Nokia 150

Hvis du er en almindelig Digital Citizen- læser, vil du bemærke fraværet af en Benchmarks - sektion, og årsagen er indlysende. De eneste ydelsestest, der kan udføres på Nokia 150 , er "hvor langt kan man komme fra civilisationen, før man skal genoplade den" og "hvor mange billeder taget med Nokia 150 kan man gemme på et 512MB kort" (svaret til den sidste er over 9000 ). Da jeg så, hvordan jeg ikke kunne udtænke endnu en ikke-destruktiv test for dette lille apparat, begyndte jeg simpelthen at bruge det.

De første par minutter med Nokia 150 var lidt komiske: Jeg gik igen og igen gennem alle menupunkterne og prøvede at finde ethvert spor af en internetforbindelse: en browser, en messenger, en app-butik, ALT! Min mor bruger en Nokia 100 , så jeg var ret fortrolig med kontrollerne (da tilføjelse af numre til telefonbogen^{(Phone Book)} er for kompliceret for hende). Faktisk ejede jeg en af ​​disse dengang, men de blev simpelthen kaldt "mobiltelefoner", og Missy Elliott var stadig en ting. Også internettet^(Internet) på mobiltelefoner var stort set science fiction dengang.

Første ting at bemærke: menuen på Nokia 150 er smerteligt enkel. Den har i alt 16 ikoner, som alle er synlige, når du trykker på Menu- knappen. Menustrukturen er øjeblikkeligt genkendelig for en person, der ikke har boet i en hule i de sidste 20 år. Alle telefonens funktioner er let tilgængelige via de dedikerede genveje på det centrale joystick. Nå^(Well) , relativt nemt, ikke så meget, hvis du har store fingre, da knapperne er ret små og trange.

Efter at have byttet test- SIM -kortet med et fra en anden udbyder (da det jeg brugte kun havde 3G-dækning), testede jeg opkaldskvaliteten indendørs. Udover at være lidt til den stille side, havde højttaleren på Nokia 150 ingen hørbare defekter.

Som enhver god anmelder ville, testede jeg Nokia 150 i alle slags situationer, inklusive at bruge den offentligt. Mens jeg gik ned ad en relativt travl gade med konstant trafik, fandt jeg ud af, at højtalerens lydstyrke ikke er nok til at dække støjen.

Tilslutter du derimod et sæt hovedtelefoner, er lyden høj og klar, selvom lydkvaliteten kun er gennemsnitlig for musik. Som nævnt tidligere har telefonen en FM-modtager, så jeg lyttede til min yndlings lokale radiostation, mens jeg var på min cykel, med meget få modtagelsesproblemer.

Jeg testede også video- og fotofunktionerne, som, som du kan se, ser ud til at komme fra et andet århundrede. Billederne mangler detaljer; videoerne er minimale og ubrugelige på større skærme. Her har du et eksempel (i original størrelse!) på et billede taget med Nokia 150 .

I svagt lys forringes kvaliteten endnu mere, som du kan se nedenfor:

Du kan også tage et kig her på de andre billeder, vi tog med denne telefon, i galleriet nedenfor.

Dernæst optog jeg en video indendørs, som du kan se nedenfor:

Der er også en video med motiver i bevægelse, så du får en idé om denne telefons videooptagelsesmuligheder. Modest er en underdrivelse. 🙂

Taler om skærme, så er Nokia 150 -skærmen lysstærk, og den lave pixeltæthed er ikke et problem for den almindelige bruger. Selvfølgelig ser skærmen arkaisk ud, når den kommer fra en smartphone, men de anvendte skrifttyper og mængden af ​​information, der vises, hjælper meget med læseligheden.

Batterilevetiden er tæt på de angivne værdier: Jeg opladede den i begyndelsen af ​​testsessionen, og ved slutningen af ​​den var batteriet på omkring 50 %. Ekstrapolerer dette til 20 til 30 dages batterilevetid på standby, hvilket er meget selv efter funktionstelefonstandarder. Du kan glemme, hvor du har placeret opladeren (især fordi du bliver gammel og glemsom, ligesom jeg).

Sagen viste sig at være godt lavet, men den blev ridset efter et par dages deling af en lomme med nøglerne til min lejlighed.

Samlet set var der også en forskel i holdning fra min side til enheden. Hvor^(Whereas) jeg før, med smartphonen, var omhyggelig med ikke at tabe den, ikke at ridse den eller udsætte den for ekstreme temperaturer, begyndte jeg med Nokia 150 at være mere "afslappet". Det blev mindre en gadget og mere et værktøj.

Hvad jeg dog finder uacceptabelt, er det faktum, at Snake -spillet var tæt på uspilleligt på grund af forsinkelsen mellem brugerinput og slangens bevægelser. Hvordan kan man slappe af og spille sådan et fantastisk spil med denne input forsinkelse? Uacceptabelt!

Åh, jeg glemte den del, hvor jeg mistede chancen for at møde min soulmate under gennemgangen af ​​denne telefon. Hun var smuk; hun gik ned ad gaden, jeg stirrede i hendes øjne, hun stirrede på Nokia 150 , som jeg brugte til at tage nogle billeder. Hun gik forbi, for aldrig at blive set igen, og ærligt talt, hvem kunne bebrejde hende? Jeg mener, ville du være interesseret i, at en fyr med et skævt udseende forsøger at optage en video af trafikken med en "funktionstelefon"?

Fordele og ulemper ved Nokia 150

Sammenfattende vores resultater kunne jeg godt lide følgende:

• Fremragende pris
• Anstændigt^(Decent) design til en funktionstelefon og robust byggekvalitet
• Diminutiv i størrelse
• Fremragende batterilevetid
• Meget let at lære og bruge

Der var dog også nogle ting, som jeg ikke kunne lide:

• SLANGEN XENZIA-SPILLET FORSIGER!
• Højttaleren er ikke kraftig nok til udendørs brug
• Kan ikke bruges i 3G-mobilnetværk
• Billeder og videoer taget med Nokia 150 er som mit kærlighedsliv: slørede og med lav kvalitet. 🙂

 

Dom

Nokia 150 er en gennemsnitlig funktionstelefon . Jeg nød tilstedeværelsen af ​​en MicroSD -kortplads, batterilevetiden og enkelheden og brugervenligheden. I betragtning af den lille pris og de 25+ dages batterilevetid på standby, er telefonen fremragende som backup-telefon. Jeg har altid en ekstra telefon i min bil, i nødstilfælde. Men den lille størrelse og den svage højttaler gør Nokia 150 uegnet til ældre mennesker eller brug i støjende omgivelser. At den kun understøtter 2G gør den endnu mindre tiltalende. Hvis et comeback af feature-telefoner er nært forestående, er Nokia 150 bestemt ikke dens herold.

Reviewing the Nokia 150 - The return of feature phones?

Ah, Nokia. The brand that connected ѕo many people back in the nineties. The brand that soared so high in the mobile communications market, only to dip to unimaginable lоws in the last few years. Under the new ownership of Foxconn and HMD global, the iconic brand has resumed its production of fеature phоnes, the ancestors оf current mobile devices. Sіnce many of you are interested in seeіng whеre this new rоad will take the Finnish company, we decided to takе a break from our usual reviews of high-tech eqυipment and boldly go where few have gone before: we tested the Nokia 150, a fresh-looking feature phone which retailѕ for less than USD 30. Let's see what this baby can do, shall we?

Packaging, design and build quality of the Nokia 150

Before we go any further, let's answer a simple question: what on Earth is a "feature phone"? Plain and painfully simple, it is the exact opposite of what its name suggests: a phone with no features whatsoever. It's the phone that your tech-hopeless relatives use. The phone that hipsters buy to feel vintage. It's the one item that's left behind after someone breaks into your car. And yet, it's the phone that has the potential to outlast every other electronic device in existence, both regarding battery and overall endurance. Now that we got this out of the way and after setting your expectations at ground level, let's resume our usual review procedure:

The phone comes in a white box, with photos of the phone from different angles on the front cover.

The box contains the phone (in white, on our test sample), the battery, the micro USB charger and the manual. Sadly, no headset was included in the package we received. But, depending on where you live, you might find one included.

Well? What would you expect from a phone that costs less than 30 bucks? A wireless charger? The phone doesn't even have WiFi capabilities, but we'll get to that in a minute.

The 550mA rated charger is small, both in output and size and, in the Nokia tradition, the cable is non-removable from the charger unit. Before getting the pitchforks, remember though that this is a "feature phone," so even the fact that the charging port is in micro-USB format is shocking.

The phone comes in two colors, dull black and extremely white. Yes, I made up those names, but you must admit they sound real.The case is made of polycarbonate, and it keeps its color even when scratched, which is a good thing, considering the range of users for this small phone.

Just how small, you ask? It's 4.65 inches (118 mm) tall, 1.97 inches (50.2 mm) wide and 0.53 inches (13.5 mm) thick. Quick riddle: what's white, sleek, durable and weighs 3.99 ounces? Wrong, the answer is the iPhoneSE, which we previously reviewed and simultaneously fell in love with. Coming back to our feature phone, it only weighs 2.85 ounces or 81 grams with the removable battery included (take that, iPhone), so it's reasonably light. The phone feels even smaller due to its rounded corners and, combined with the texture of the case, makes for a very slippery piece of ancient tech.

Coming from a smartphone, you will find that the front of the phone has these weird things below the screen, and a quick Internet search will tell you they're called "buttons" or "keys." The keypad lights up when used (I know, mind-blowing) and the buttons are reasonably easy to press. The button in the middle acts like a joystick, but there is no chance you'll be able to use it properly unless you have tiny hands (trying hard not to insert a Donald Trump joke here).

The 2.4-inch screen is the dominant feature on the front of the phone. Other than the Nokia logo, the speaker grille, and the microphone, you won't find other features on the front of the Nokia 150 (my selfie addiction suffers greatly, but it's all in the name of science). Of course, you should not expect exotic features like a light and proximity sensor or even this highly advanced feature named "notification LED." Where do you think you are? In the 21st century?

The bottom and sides of the phone are as white as the feature sheet, with no volume rockers or any other items to disturb the sleek design of the phone.

The top of the phone houses the micro-USB charging port and the headphone jack, while the back of the phone houses the loudspeaker grille, the VGA camera, and a flash.

Before moving on to the next chapter, I will just add the fact that the back cover is removable, as is the battery. After removing both you'll be able to access both the SIM card slot (mini SIM size, not micro or nano SIM) and the microSD card slot. Okay, fine, you can add the microSD card slot as a feature.

The phone design is clean, simple and might even be considered appealing by some. The polycarbonate case feels okay to the touch, albeit being slippery. Some keys are too small and too close to one another for the average user, but with practice and fingernails, you'll be able to type correctly the number you want to call. Most of the time.

Hardware specifications and software interface of the Nokia 150

The Nokia 150 has two versions, a single-SIM, and a dual-SIM one. We reviewed the single SIM version, which boasts a slightly longer battery life. Now, I don't know what your definition of "long-lasting battery" is, but if you only have smartphone experience, you might consider that three days is excellent battery life. Comparing that to the battery life of the Nokia 150 might bring about a revelation: the declared battery life of the single-SIM Nokia 150 is 31 days. Yes, a full month. The dual-SIM variant has a claimed battery life of "only" 25 days. We'll test this in the next chapter, but even if it's half that, it qualifies the Nokia 150 as an excellent backup phone.

Of course, we can't talk about processor speeds and the number of cores, since Nokia feature phones are traditionally powered by little Finnish gremlins. What we can tell you, though, is that the Nokia 150 has no internal memory reserved for media files, so if you want to take pictures or listen to MP3 files, you need to equip the phone with a microSD card (up to 32 GB supported).

The screen is a mind-boggling 2.4-inch QVGA screen. You read it right, QVGA, which means 240 by 320 pixels. Even the display on my printer has more pixels than that! Since the screen is rather small, the 166 dots per inch pixel density is comparable to the iPhone. No, I don't mean the iPhone SE, I mean the original iPhone, released in 2007. Shockingly enough, the screen of the Nokia 150 is capable of rendering colors, albeit only 65.000 (compared to 16 million or more that displays from this century can render).

The back camera has a resolution of 640 by 480 pixels. With 0.3 megapixels, the only use I can think of for the photos taken by the Nokia 150 is a framed picture of an ant's living room. Yes, I'm a bit harsh on a phone that costs less than a haircut, but this is just the beginning, I promise I'll do better in the next chapter. Again, considering the specs, there is no point talking about focal length or variable focus, but at least it has a flash, which doubles as a flashlight. Yay! The camera can record videos at 144 by 176 pixels and 12 frames per second, which can then be successfully used as thumbnail videos and not much else.

And here, among the plethora of features that the Nokia 150 spoils us with, comes one of the issues that I consider as being a dealbreaker: the phone can only connect to dual-band 2.5G (900/1800 MHz) networks. You might say "but why would it need 3G or more if it has no access to the Internet?" Well, it's because some GSM service providers have upgraded their infrastructure to 3G and don't have 2G coverage anymore. This is a big issue, since it might render the phone almost useless in some areas of the world. As far as connectivity goes, the device has a Bluetooth 3.0 adapter and can also be accessed with a USB cable.

The battery is a removable Li-Ion 1020 mAh battery. For those of you who had Nokia phones in the past, it's the same old BL-5C battery, which is used in a variety of Nokia feature phones. It is capable of keeping the phone powered for a full month on standby or 22h when used for conversations.

Moving on to the software environment, the Nokia 150 uses the "Nokia Series 30+" platform, and after using the phone for about two weeks, I suspect the "30+" comes from the age of the software. In years. The software is instantly familiar to anyone who ever used a Nokia feature phone, and provides basic functions, such as Call log, Contacts, Alarm Clock, Calendar, Messaging, and Calculator. It also has multimedia functions, like FM Radio (available only when a headset is connected), MP3 player, camera and photo gallery, as well as a video player and "Snake Xenzia," a poor rendition of the Snake game from the old Nokias.

Keeping in mind its primary purposes, that of a backup phone and/or a phone for people who can't or won't handle a smartphone, the software does what it should do: it provides basic capabilities without any glitches or lag. Except for the Snake game, but we'll cover that in the next chapter.

The phone has limited capabilities and functions, as is the tradition for feature phones. Battery life is excellent, and the software is bug-free (maybe because it's so simple that no bugs can fit in the code). The only major issue is that the device is not 3G capable and it will be useless for some potential buyers.

Real-life performance of the Nokia 150

If you are a regular Digital Citizen reader, you will notice the absence of a Benchmarks section, and the reason is obvious. The only performance tests that can be done on the Nokia 150 are "how far can one get from civilization before one needs to recharge it" and "how many pictures taken with the Nokia 150 can one store on a 512MB card" (the answer to the last one is over 9000). Seeing how I could not devise another non-destructive test for this tiny apparatus, I simply began to use it.

The first few minutes with the Nokia 150 were kind of comical: I was going again and again through all the menu items, trying to find any trace of an internet connection: a browser, a messenger, an app store, ANYTHING! My mother uses a Nokia 100, so I was pretty familiar with the controls (since adding numbers to the Phone Book is too complicated for her). Actually, back in the days I owned one of these, but they were simpy called "mobile phones," and Missy Elliott was still a thing. Also, the Internet on cell phones was pretty much science fiction back then.

First thing of note: the menu of the Nokia 150 is painfully simple. It has a total of 16 icons, all visible once you press the Menu button. The menu structure is instantly recognizable for someone who hasn't been living in a cave for the past 20 years. All the features of the phone are easily accessible through the dedicated shortcuts on the central joystick. Well, relatively easy, not that much if you have big fingers since the buttons are fairly small and cramped.

After swapping the test SIM card with one from a different provider (as the one I was using had only 3G coverage), I tested the call quality indoors. Apart from being a bit on the quiet side, the speaker of the Nokia 150 had no audible defects.

As any good reviewer would, I tested the Nokia 150 in all kinds of situations, including using it in public. While walking down a relatively busy street, with constant traffic, I found that the volume of the speaker at maximum is not enough to cover the noise.

On the other hand, if you connect a set of headphones, the sound is loud and clear, although the sound quality is only average for music. As mentioned earlier, the phone has an FM receiver, so I listened to my favorite local radio station while I was on my bike, with very few reception issues.

I also tested the video and photo capabilities, which, as you can see, appear to come from a different century. The photos lack detail; the videos are minuscule and unusable on larger screens. Here you have an example (in the original size!) of a picture taken with the Nokia 150.

In low light, the quality degrades even more, as you can see below:

You can also take a look here at the other pictures we took with this phone, in the gallery below.

Next, I shot a video indoors, which you can see below:

There's also a video featuring moving subjects, so that you get an idea about this phone's video recording capabilities. Modest is an understatement. 🙂

Talking about screens, the Nokia 150 screen is bright and the low pixel density is not a problem for the regular user. Of course, coming from a smartphone, the screen looks archaic, but the fonts used and the amount of information displayed help the legibility quite a lot.

The battery life is close to the declared values: I charged it at the beginning of the testing session, and by the end of it, the battery was at roughly 50%. Extrapolating, this translates into 20 to 30 days of battery life on standby, which is a lot even by feature phone standards. You can forget where you placed the charger (especially of you're getting old and forgetful, like me).

The case proved to be well made, but it did get scratched after a few days of sharing a pocket with my apartment keys.

Overall, there was also a difference in attitude on my part towards the device. Whereas before, with the smartphone, I was careful not to drop it, not to scratch it or subject it to extreme temperatures, with the Nokia 150 I started to be more "relaxed." It became less of a gadget and more of a tool.

What I find unacceptable though is the fact that the Snake game was close to unplayable, due to the lag between the user input and the movements of the snake. How can one relax and play such an awesome game with this input delay? Unacceptable!

Oh, I forgot the part where I lost the chance to meet my soulmate during the review of this phone. She was gorgeous; she was walking down the street, I was staring in her eyes, she was staring at the Nokia 150 that I was using to take some pictures. She walked by, never to be seen again, and frankly, who could blame her? I mean, would you be interested in a dorky-looking guy trying to record a video of the traffic with a "feature phone"?

Pros and cons of the Nokia 150

Summarizing our findings, I liked the following:

• Excellent price
• Decent design for a feature phone and robust build quality
• Diminutive in size
• Excellent battery life
• Very easy to learn and use

However, there were also some things that I didn't like:

• THE SNAKE XENZIA GAME LAGS!
• The speaker is not powerful enough for outdoor use
• Not usable in 3G cellular networks
• Photos and videos taken with the Nokia 150 are like my love life: blurry and with low fidelity. 🙂

 

Verdict

The Nokia 150 is an average feature phone. I enjoyed the presence of a MicroSD card slot, the battery life and the simplicity and ease of use. Considering the small price tag and the 25+ days of battery life on standby, the phone is excellent as a backup phone. I always have a spare phone in my car, in a case of emergency. However, the small size and the weak speaker make the Nokia 150 unsuitable for elderly people or usage in noisy environments. The fact that it only supports 2G makes it even less appealing. If a comeback of feature phones is imminent, the Nokia 150 is certainly not its herald.

Related posts

• Gennemgang af Nokia Universal Portable USB Charger

• Gennemgang af Nokia 3310 - Sådan sælger nostalgi middelmådige telefoner til en høj pris

• OnePlus Nord CE 5G anmeldelse: Den velafrundede mellemranger -

• realme C21-anmeldelse: den ultra-lav-budget smartphone! -

• Samsung Galaxy S20 FE 5G anmeldelse: 2020's bedste Samsung-smartphone? -

• Samsung Galaxy Note20 Ultra 5G anmeldelse: Ultra på alle måder!

• Gennemgang af Huawei P10: Charmerende ufuldkommenhed!

• Gennemgang af TP-LINK Neffos C5 Max - En overkommelig 5,5 tommer smartphone

• ASUS ZenFone Selfie anmeldelse - Hvordan ser du bedre på dig selv?

• Sony WF-C500 anmeldelse: budget øretelefoner til behagelig lytning

• Huawei P40 Pro anmeldelse: Fotokongen?

• Gennemgang af HTC One M9 - Den skjulte perle i smartphoneverdenen

• Microsoft Lumia 650 anmeldelse - Fantastisk design møder dårlig hardware!

• Huawei P8 Lite anmeldelse - den afbalancerede performer

• Sony CP-AD2M4 oplader anmeldelse: oplad flere enheder sikkert

• Samsung Galaxy Tab S7+ anmeldelse: Den bedste Android-tablet i 2020?

• Samsung Galaxy A32 5G anmeldelse -

• ASUS ZenFone 5 anmeldelse: En af de bedste smartphones i mellemklassen i 2018

• Gennemgå Motorola Moto G6 Play: En Android-smartphone til stramme budgetter

• Gennemgang af ASUS ZenFone 3 Deluxe ZS570KL - Elegance møder kraftfuld hardware!